KS_03704

Futureland giver de unge en stemme

Den 18. september 2021 inviterede Futureland til festival på marken ved Vibevadgaard. Det var afslutningen på den officielle klimauge i Lejre Kommune, og selvsagt var Plant et Frø med til at sætte gang i festen.

Futureland arbejder for at styrke de unges stemme i både de store og små fællesskaber, og dette støtter vi op om. Vi tror nemlig at fremtidens løsninger bliver bedre og stærkere, hvis de også bygger på de unges erfaringer, vidensgrundlag, ideer og holdninger.

På festivallen fik en række unge selv lov til at præsentere deres viden og bidrag direkte – til politikere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, landsbyer, faglige medarbejdere og forvaltning.

Dagen var fyldt med en bred vifte af aktører, som leverede levende input lige fra oplæsning af klimatekster, open air bio, smagsprøver på klimavenlig studiemad og lydvandringer i skoven.  Og dagen igennem var der mulighed for at købe bæredygtige snacks og drikkevarer på gården.